En del af filosofien bag ”Train Your Brain – Golf”
Man ser ikke med sine øjne !

Dette er for nogle måske overraskende, men ikke desto mindre, så lader øjnene bare lys komme ind til et område i hjernen, som så fungerer som en processor, der omdanner dette lys til billeder, der så opfattes af vores hjerne.

Hvad har det så at gøre med at spille golf? Jo, i golf, som i stort set alle sportsgrene og i livet, så er det vigtigt, at visualisere. Det kan være det slag, man skal til at slå eller, hvad man gerne vil opnå på en runde. Det kan også være det næste trin på trappen eller hvordan vi vil håndtere et møde. Vi laver dagligt en masse visualiseringer, som vi bare ikke tænker over. De sker automatisk fra den ubevidste del af vores sind. Når man udøver visualisering skaber manbilleder i sin hjerne og skal man lære at lave en ny bevægelse, er det en ekstrem god idé at ”se og mærke” den bevægelse, man ønsker at opnå.

Derefter vil det speede læringsprocessen op, hvis man under træningen gentagne gange får fortalt, hvordan den nye bevægelse skal se ud, man ser den nye bevægelse igen (enten ved at en coach viser den nye bevægelse, eller ved at man ser den på video) og så er det også vigtigt, gentagne gange, at mærke den nye bevægelse. Desto flere sanser vi bruger i forhold til en ny bevægelse desto større er chancen for, at det vil lykkes for os via repetitioner at gøre den nye bevægelse til en vane for os.

  Hjernens krop
 
hjernens_krop  

Til højre ses et væsen med legemsproportioner svarende til den del af hjernebarken, der er aftsat til at modtage sansninger fra hver legemsdel. (Efter Bloom & Lazerson)

Hvis vi sammenholder disse oplysninger med forskeren Benjamin Libet’s studier, der bl.a. udspringer fra billederne i dette dokument, så er det vores filosofi, at man lærer hurtigst, hvis man benytter sig af områder på vores krop, der har en stor grad af effekt på de sanseindtryk, der sendes til vores hjerne. Lad os forestille os, at der sker en uhensigtsmæssig teknisk bevægelse i forhold til et golfsving fra hofteregionen på en spiller. Her vil en del trænere måske forsøge, at give en masse fornemmelser for den nye ønskede bevægelse til hofteregionen, som ikke bevæger sig hensigtsmæssigt.

Se igen på billederne og læg mærke til, hvor lille et område sanseindtryk fra vores hofte ”fylder på hjernen”. Det er vores erfaring, at det kan tage evigheder at få den nye bevægelse Golf Coaching integreret i dit nye golfsving med dette fokus på hoften.

Ud fra vores erfaring og da sanseindtryk fra vores arme, hænder og fingre ”fylder så meget på hjernebarken” som billederne af Bloom og Lazerson samt Penfield (se "hjernens kort" længere nede) m.fl. viser, vil det generelt opleves nemmere at få hænder og arme til at lave en ny bevægelse, som så faktisk skal ”tvinge” hoften til at bevæge sig på teknisk fornuftig vis i forhold til teknikken i et golfsving. Med andre ord så vil vi, i første omgang, gerne bruge hænder og arme som overordnede styringsmekanismer i forhold til at bringe kroppen i en god position i forhold til golfsvinget. For spillere med stor kropsbevidsthed, kan det så efterfølgende speede læringsprocessen endnu mere op, hvis man inddrager fokus på bevægelse fra andre områder af kroppen end hænder og arme (f.eks. fra hoften). Se video her og her.

Skal man lære en ny bevægelse, skal man også træne sin hjerne! Det er i hjernen, vi danner neurale netværk og skal man lære en ny bevægelse, skal der dannes nye neurale netværk i hjernen. Hjerneforskningen har nu påvist, at man kan skabe stadier af disse neurale netværk, bare ved at forestille sig den nye bevægelse igen og igen. Når der så også laves øvelser i forhold til denne bevægelse, er der gode chancer for at læringsprocessen tager kortere tid, end hvad man ellers ville have oplevet.

Tidligere landstræner i den mest succesfulde sæson nogensinde for det danske herrelandshold og ejer af ”Train Your Brain”, Anders Dahl Christiansen, har haft en oplevelse med en landsholdsspiller, der havde været skadet, som påviser ovenstående. Landsholdsspilleren havde i sin skadesperiode fået til opgave 3 gange dagligt i 15 min. at forestille sig en ny bevægelse, han ønskede at integrere i sit golfsving. Da skadesperioden var ovre og landsholdspillerens sving igen blev optaget på video, var der en markant forbedring af den bevægelse spilleren havde før sin skade. Disse fund går fuldt og fast i tråd med studier foretaget af Dr. Dennis Waitley (tidligere læge i NASA’s astronautprogram), hvilket man kan høre meget mere om i foredragene ”Train Your Brain for Sports Success – a new way of Creating Winners” eller ”Train Your Brain for Business Success – a new way of Creating Leaders”.

Prøv at tage en lektion med en af vores golf coaches og du vil kunne fornemme, hvad vi mener, når vi siger: ”Train – with – Your Brain and improve your golf”!

» Læs om Train Your Brain teamet her.

  Hjernens kort

hjernenskort_stor

 

BUSINESS: Udtalelse om et foredrag for Danfoss, fra en chef for to afdelinger, der skulle lægges sammen: